Civilsamfundet bruges i det samfundsvidenskabelige litteratur og den offentlige debat om den del af samfundet, som hverken er stat (offentlig sektor) eller marked (det private erhvervsliv).
Menneskers adfærd i civilsamfundet foregår efter andre principper end i staten og på markedet. Her er det ikke jura/legalitet og markedsmekanismer, men sociale normer og værdier. Organisationssociologien vil dog hævde, at dette også gælder for meget adfærd/liv i private virksomheder og offentlige/statslige arbejdspladser.
Konkret omfatter civilsamfundet frivillige sociale netværk fx:
- foreninger og sociale bevægelser
- familie
- venner og kammerater
- naboer / boligområder / lokalsamfundet
- fritidsaktiviteter
- 'medborger'- aktivitet og relationer
Det kan også være videnskaben og interesseorganisationer. Men forskere kan også ses som en del af staten (offentligt ansatte forskere) eller markedet (privatansatte og selvstændige forskere). Interesseorganisationer kan også som en del af det politiske system og dermed staten, som den defineres i mange statsteorier.
Der er lidt uenighed om familien er en del (underkategori/aktør) af civilsamfundet - eller en kategori for sig
Litteratur om civilsamfundet:
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.